Vesterbro Lokaludvalg har lavet en fin lille film om et stort og vigtigt emne – drømmen om at udnytte en unik mulighed for at skabe en ny bydel med plads til alle – og til idræt – i hjertet af København.

Lokaludvalget skriver blandt andet:

“Vester Remisepark, et historisk mindesmærke, en drøm om Otto Busses Vej. Gør drømmen til virkelighed og virkeligheden til en drøm – sammen med Vesterbro Lokaludvalg. En park med det vi mangler på Vesterbro og i Kgs. Enghave.

I løbet af de næste 10 år skal vi have 9 nye idrætshaller, 7 nye biblioteker/kulturhuse og 23 nye boldbaner, hvis Københavns nuværende serviceniveau skal forblive det samme. Vi er næsten dobbelt så mange borgere pr. idrætsfacilitet i forhold til andre store byer i Danmark.

En DGI-undersøgelse, primært blandt børnefamilier, viste, at cirka 70 procent af de adspurgte savner idrætstilbud til børn og unge i København. København halser bagefter. I Vester Remisepark kan der være plads til idræt, kunst og kultur – ude og inde.”

Stor ros og opbakning fra Vestia!

Læs mere på lokaludvalgets hjemmeside.