Antag altid, at der er en håndfuld på eller omkring holdet som tilhører regnbue-familien. Det kan være spillere, forældre eller holdledere.

Som træner i Vestia har du ansvaret for, at hver eneste spiller og menneske på Bavnehøj føler sig tryg og inkluderet i fællesskabet. Det kan være et stort ansvar at løfte, men glem aldrig  at det er en del af trænerjobbet. Det er et tillids-erhverv. 

Derfor skal din støtte være proaktiv. Der sker så meget, man som træner ikke ser eller opdager, så hvis man går og venter på, at nogen “sladrer” eller beder om hjælp, så er der stor sandsynlighed for, at man aldrig får mulighed for at hjælpe. Observer. Mærk. Reager.

Støtten må også være praktisk. Hvis du er så heldig at opleve, at en af dine spillere føler sig tryg nok til vise hvem vedkommende er, og fortælle det til dig, så skal du være klar. Brug konkrete henvisninger til rådgivningstelefoner, netværksgrupper, datingsider, bøger eller film om emnet.

FORBERED DIG ALLEREDE NU.

Det specielle ved kønsmæssige og seksuelle minoriteter er, at selvom de muligvis findes på hvert hold, så er de ofte usynlige. Særligt blandt børn, som er så unge, at de måske ikke selv har opdaget eller forstået hvilken norm, de er i konflikt med.

Sæt dig ind i begreber som fx transkønnethed, og hvordan man taler bedst til og med transkønnede på en måde der viser, at man respekterer dem og deres selvdefinition. Læs op på den nyeste seksualundervisning (se links). Det kan nemt gøres mellem sportsnyheder og træningsøvelser.

Respektér den enkelte spillers valg og selvdefinition. Undlad at forsikre spillere om, at det, de oplever, er en fase. Det er meget muligt at det er en fase, eftersom livet for de fleste er en lang række af faser – ikke mindst når man er ung, gennemgår vi mange faser.

Men at noget er en fase betyder ikke, at det ikke er ægte, værdifuldt og vigtigt, mens det står på. Husk at det er den unge der ejer oplevelsen, og derfor bedst ved hvad det handler om. Lyt, stil åbne spørgsmål, respektér de svar I får.

Hvis du ikke har erfaringer endnu med at tale om disse emner, så erkend det og lad vær med at improvisere. Ræk ud til klubben. Det er vigtigt. Hvis du er så heldig at opleve, at en person tiltror dig med noget så personligt, som ens seksualitet er, så håber alle parter, at du har en varm modtagelse klar. Det er et sårbart øjeblik, som man deler med én man er tryg ved. 

Denne tekst er frit taget fra Mads Ananda Lodahsl bog ‘Upassende Opførsel’ 

Links:

Mads Ananda Lodahl – Upassende opførsel (2018), essay ‘Definitionen på en mand’ og ‘Sportsbaren’, ‘De heteroseksuelles skole’, ‘homoseksualitet er et symptom på en sygdom’ http://www.almindelig.com/sadan/

Sex og Samfund 

https://www.sexogsamfund.dk/foraeldre/koen

https://www.sexogsamfund.dk/foraeldre/seksualitet-i-barndommen

Amnesty

https://amnesty.fo/wp-content/uploads/2020/07/Homofobi.pdf

Det siges, at det kræver en mandlig landsholdsspiller der springer ud før drenge/mænd kan få et rollemodel at spejle sig i – og derigennem selv kunne finde modet til at stå frem.

Sådan som kulturen er omkring herrefodbold i Danmark er det meget svært at forestille sig, at en homo- eller biseksuel vil have lyst til at stå frem af frygt for modtagelsen. Muligvis er han allerede er stoppet med at spille fodbold. I følge tal fra DBU er estimeret 10 % af mandlige fodboldspillere i Danmark enten homo- eller biseksuelle. Af Spillerforeningens 1400 medlemmer er der ingen der har stået frem og fortalt det. 

Indsatsen og kulturændringen skal sættes ind mens spillerne er unge ude i vores breddeklubber. Og mange andre steder. Men det er hvad vi med sikkerhed kan påvirke. 

Mandlige fodboldspillere venter med at springe ud indtil deres karriere er slut. Hvorfor? Fordi det ikke føles trygt og de er bange for at det koster deres karriere, og potentielt deres sikkerhed.

Frygt er en følelse og en reel størrelse for mange i regnbue-familien. Hate crimes mod homoseksuelle sker også i København. Uprovokerede overfald på vej hjem fra byture, spyt og skældsord i metroen – og alle disse komponenter gør, at man føler sig utryg. Et åbenlyst resultat for manges vedkommende er, at ‘tone sig ned’ og gemme sig.

Ca. 10.600 danskere oplever årligt at blive udsat for en racistisk, transfobisk eller homofobisk motiveret hadforbrydelse.

Det tænker mange ikke over. Her er en lejlighed til at tænke over det.

Der er derfor et stykke vej at gå før vi får det mandlige makkerpar, som svarer til Pernille Harder og Magdalena Eriksson i Chelsea FC. Men det er vigtigt at zoome ind på netop det billede. For hvem er imod, at det en dag skulle ske? At vi får et supermakker-par som både vinder titler og tager hjem sammen bagefter. Som er mænd. 

I England har unge Jake Daniels netop stået frem. Det er sket i Australien med Josh Cavallo. Og i USA med Robbie Rogers. Modige mennesker, som gør et kæmpe arbejde for at bane vejen for andre. Deres mod skal hyldes! Og det skal de næste spillere i rækken også.

Hver gang. 

Links: 

Until it is safe, we won’t see any [out] male players – a conversation with Magdalena Erikson, Pernille Harder and Megan Rapinoe. 

(find den på Youtube) 

Derfor er der ingen mandlige homoseksuelle i dansk topfodbold – Det Kritiske Fodboldmagasin 

https://www.jiosaavn.com/shows/Derfor-er-der-ingen-mandlige-homoseksuelle-i-dansk-topfodbold/5S3tgh1y6bI_

Sproget vi taler kan være flere. Men ét fællestræk i sproget på Bavnehøj Idrætsanlæg og på holdene skal være, at det er anerkendende, positivt og modigt.

ALLE skal udvise mod til at stoppe den dårlige tone. Vi anbefaler at dette gøres med varme, nysgerrighed og en tone der er konfliktnedtrappende. Stil åbne spørgsmål til personen der taler grimt. Og gør det med det samme, så vi ikke tavse lader det stå hen. Hvorfor siger vi det? Ofte er det følelserne der har taget overhånd og taget greb om den negative tale. Disse følelser køles bedst ned med varme. Og ved at gøre det konsekvent og hurtigt, så kommer vi tættere på at ændre adfærden.

Hvad er den dårlige tone? Det kan tage form som racistisk, homofobisk, sexistisk og transfobisk diskrimination. Det kan også være uacceptabel kritik af børn og unge mennesker. Det er hetz mod enkeltindivider eller grupper.

Det er særlig vigtig, at der bliver sagt fra, når sproget ikke er rettet mod en selv. Det er et stærkt signal om sammenhold du sender til alle på anlægget og i omklædningsrummet. Du er dermed en fantastisk allieret for disse principper og for dem der bliver ramt af sproget. For det rammer – og det afskrækker. Bryd tavsheden.

Det er bl.a. dét, som vores undervisning med Sabaah og Nørrebro United skal handle om.  

Hvis det ikke virker, så bed personen om at forlade Bavnehøj. Hvis du føler dig utryg ved at gøre det, så find support sammen med nogle andre og stå sammen om beskeden. Eller du kan selvfølgelig tage fat i en person med Vestia-trøje på.

Vi har et fælles ansvar som klub, som spillere, trænere og forældre for at skabe et trygt fodboldmiljø. Derfor indfører vi en Holdprotokol for den kommende sæson, som alle hold skal udfylde, opretholde og uploade til Vestias hjemmeside.

En holdprotokol forpligter, med holdets egne ord, hvordan vi behandler hinanden og andre. Den dikteres ikke ovenfra fra klubben, men skabes selv af en årgang – der dermed også får snakket og reflekteret over hvem de ønsker at være over for andre, og hvor deres grænser går til.

Vestia har derudover et særligt ansvar for, at Bavnehøj er et dejligt sted at være. Vi har brug for ALLE til at udvise mod, også når vi rammes af frygt.

Vi har et fælles ansvar for at Bavnehøj er et trygt sted for alle. Det er den vigtigste opgave vi har. Pas på hinanden. Stå op for hinanden.

Hvad betyder flaget der hænger på Bavnehøj Idrætsanlæg? Og hvorfor netop det flag?

De lyserøde, lyseblå og hvide farver repræsenterer transkønnede, og de brune og sorte repræsenterer marginaliserede farvede mennesker. Den sorte farve der omkranser de øvrige, har yderligere en betydning, da den også repræsenterer de stigmaer der omgiver dem.

Rød (liv), orange (helbredelse), gul (sol), grøn (natur), blå (kunst) og violet (ånd).

Transflaget og de marginaliserede miljøers striber er tilføjet i venstre side af flaget, og har fået en pileform. Pilen peger mod højre, for at vise en fremadrettet progressiv bevægelse. Den venstre side er valgt for at vise, at der stadig er fremskridt at gøre.

Vestia har en skøn, mangfoldig medlemsgruppe som spænder i aldersgruppen fra 3-75 år. Vi har spillere i mange farver og former. Vi har spillere med vidt forskellige internationale baggrunde, uddannelser, økonomiske levevilkår. Vi har en stigende gruppe unge medlemmer der udforsker deres kønsidentitet. Spillere som gang på gang oplever at blive ‘fejlkønnet’. “Er det ikke en dreng?” “Er det ikke en pige?”. Hvorfor er det vigtigt?

Tal fra DBU siger, at knap hver tredje af indvandrere eller efterkommere hører jævnligt eller ofte diskriminerende sprogbrug, som handler om etnicitet.

18 procent af indvandrere og efterkommere føler sig jævnligt eller ofte krænket, mens det er fem procent af de etniske danskere, der giver udtryk for det samme.

Ny undersøgelse fra Kulturministeriet og Analyse og Tal viser, at hver femte LGBTI+ person i idrætten ikke føler sig inkluderet i det sociale fællesskab, og mere end hver fjerde af respondenterne har oplevet nedsættende ord og fordomme rettet imod dem selv.

Fodbold er mange vidunderlige ting, men fodbold er desværre også præget af transfobi, misogyni, homofobi og racisme. Det vil vi ikke acceptere på Bavnehøj.

Links:

Diversiteten i Dansk Fodbold

https://www.dbu.dk/media/14900/dbu_diversiteten-i-dansk-fodbold.pdf

Udfordringer og Barrierer blandt LGBTI+ personer i Idrætsforeninger

https://kum.dk/fileadmin/_kum/1_Nyheder_og_presse/2020/Rapport_-_Udfordringer_og_barrierer_blandt_LGBTI__2020.pdf

Racisme – en kort begrebsafklaring fra Mino

https://mino.dk/wp-content/uploads/2020/09/Racisme-En-kort-begrebsafklaring.pdf

Me and White Supremacy 

https://www.meandwhitesupremacybook.com/young-readers-edition

Ifølge data fra DBU (2020) som benyttes af #GameChanger er der estimeret 9% af herrespillere der er homo- eller biseksuelle. Et tal der tilsvarende stiger til 17% hos kvinderne.

Til kvindernes VM i 2019 var der 38 spillere, og 2 trænere, som var åbent erklærede enten homo- eller biseksuelle. Tre aktive herrespillere har globalt stået frem. Folk opdager deres seksualitet på forskellige tidspunkter. Det kan være før, under eller efter puberteten.

Den danske fodboldspiller Pernille Harder har fortalt, at hun først opdagede at hun også var til piger, da hun forelskede sig i sin nuværende kæreste Magdalena Erikson. De to er holdkammerater i Chelsea FC, og har netop genvundet det engelske mesterskab.

Til dato er der ingen elitespiller der har været åben omkring homo- eller biseksualitet i dansk herrefodbold (men der går ikke lang tid). Og så skal fodboldmiljøet være forberedt og klar på en varm og tryg modtagelse.

For nylig viste en Gallup-måling, at 21 procent fra generation Z – født mellem 1997 og 2013 – identificerer sig som LGBT+. Blandt millennials gjaldt det for 10,5 procent, mens det for generation X gjaldt for 4 procent. Altså godt hver femte unge der ikke passer i den heteroseksuelle norm.

At tilhøre en kønsmæssig eller seksuel minoritet er ikke ensbetydende med, at man har det svært, hader sig selv, føler sig ensom eller bliver drillet. Der er en risiko for alle de ting, som man som træner og holdkammerat skal være opmærksom på.

Det handler ikke om at vi skal lede med lys og lygte efter seksuelle minoriteter i vores klub. Vi ønsker ikke at presse nogen til at stå frem. Det er en helt og aldeles personlig beslutning. Vi er her, men det er fuldstændig op til dem selv om de ønsker at holde det privat.

Derimod vil vi holde lys og lygte op mod sprog eller adfærd, som ikke efterlader plads til andre én selv. Vi ønsker at skabe trygge fællesskaber, hvor man kan være den man ønsker at være uden at føle sig klemt og fanget mellem identiteter.

Det sidste skaber dårlige forudsætninger for at finde frem til det menneske, som du ønsker at være.

Links: 

https://news.gallup.com/poll/389792/lgbt-identification-ticks-up.aspx

https://www.blivgamechanger.dk