Antag altid, at der er en håndfuld på eller omkring holdet som tilhører regnbue-familien. Det kan være spillere, forældre eller holdledere.
Som træner i Vestia har du ansvaret for, at hver eneste spiller og menneske på Bavnehøj føler sig tryg og inkluderet i fællesskabet. Det kan være et stort ansvar at løfte, men glem aldrig at det er en del af trænerjobbet. Det er et tillids-erhverv.
Derfor skal din støtte være proaktiv. Der sker så meget, man som træner ikke ser eller opdager, så hvis man går og venter på, at nogen “sladrer” eller beder om hjælp, så er der stor sandsynlighed for, at man aldrig får mulighed for at hjælpe. Observer. Mærk. Reager.
Støtten må også være praktisk. Hvis du er så heldig at opleve, at en af dine spillere føler sig tryg nok til vise hvem vedkommende er, og fortælle det til dig, så skal du være klar. Brug konkrete henvisninger til rådgivningstelefoner, netværksgrupper, datingsider, bøger eller film om emnet.
FORBERED DIG ALLEREDE NU.
Det specielle ved kønsmæssige og seksuelle minoriteter er, at selvom de muligvis findes på hvert hold, så er de ofte usynlige. Særligt blandt børn, som er så unge, at de måske ikke selv har opdaget eller forstået hvilken norm, de er i konflikt med.
Sæt dig ind i begreber som fx transkønnethed, og hvordan man taler bedst til og med transkønnede på en måde der viser, at man respekterer dem og deres selvdefinition. Læs op på den nyeste seksualundervisning (se links). Det kan nemt gøres mellem sportsnyheder og træningsøvelser.
Respektér den enkelte spillers valg og selvdefinition. Undlad at forsikre spillere om, at det, de oplever, er en fase. Det er meget muligt at det er en fase, eftersom livet for de fleste er en lang række af faser – ikke mindst når man er ung, gennemgår vi mange faser.
Men at noget er en fase betyder ikke, at det ikke er ægte, værdifuldt og vigtigt, mens det står på. Husk at det er den unge der ejer oplevelsen, og derfor bedst ved hvad det handler om. Lyt, stil åbne spørgsmål, respektér de svar I får.
Hvis du ikke har erfaringer endnu med at tale om disse emner, så erkend det og lad vær med at improvisere. Ræk ud til klubben. Det er vigtigt. Hvis du er så heldig at opleve, at en person tiltror dig med noget så personligt, som ens seksualitet er, så håber alle parter, at du har en varm modtagelse klar. Det er et sårbart øjeblik, som man deler med én man er tryg ved.
Denne tekst er frit taget fra Mads Ananda Lodahsl bog ‘Upassende Opførsel’
Links:
Mads Ananda Lodahl – Upassende opførsel (2018), essay ‘Definitionen på en mand’ og ‘Sportsbaren’, ‘De heteroseksuelles skole’, ‘homoseksualitet er et symptom på en sygdom’ http://www.almindelig.com/sadan/
Sex og Samfund
https://www.sexogsamfund.dk/foraeldre/koen
https://www.sexogsamfund.dk/foraeldre/seksualitet-i-barndommen
Amnesty
https://amnesty.fo/wp-content/uploads/2020/07/Homofobi.pdf
Det siges, at det kræver en mandlig landsholdsspiller der springer ud før drenge/mænd kan få et rollemodel at spejle sig i – og derigennem selv kunne finde modet til at stå frem.
Sådan som kulturen er omkring herrefodbold i Danmark er det meget svært at forestille sig, at en homo- eller biseksuel vil have lyst til at stå frem af frygt for modtagelsen. Muligvis er han allerede er stoppet med at spille fodbold. I følge tal fra DBU er estimeret 10 % af mandlige fodboldspillere i Danmark enten homo- eller biseksuelle. Af Spillerforeningens 1400 medlemmer er der ingen der har stået frem og fortalt det.
Indsatsen og kulturændringen skal sættes ind mens spillerne er unge ude i vores breddeklubber. Og mange andre steder. Men det er hvad vi med sikkerhed kan påvirke.
Mandlige fodboldspillere venter med at springe ud indtil deres karriere er slut. Hvorfor? Fordi det ikke føles trygt og de er bange for at det koster deres karriere, og potentielt deres sikkerhed.
Frygt er en følelse og en reel størrelse for mange i regnbue-familien. Hate crimes mod homoseksuelle sker også i København. Uprovokerede overfald på vej hjem fra byture, spyt og skældsord i metroen – og alle disse komponenter gør, at man føler sig utryg. Et åbenlyst resultat for manges vedkommende er, at ‘tone sig ned’ og gemme sig.
Ca. 10.600 danskere oplever årligt at blive udsat for en racistisk, transfobisk eller homofobisk motiveret hadforbrydelse.
Det tænker mange ikke over. Her er en lejlighed til at tænke over det.
Der er derfor et stykke vej at gå før vi får det mandlige makkerpar, som svarer til Pernille Harder og Magdalena Eriksson i Chelsea FC. Men det er vigtigt at zoome ind på netop det billede. For hvem er imod, at det en dag skulle ske? At vi får et supermakker-par som både vinder titler og tager hjem sammen bagefter. Som er mænd.
I England har unge Jake Daniels netop stået frem. Det er sket i Australien med Josh Cavallo. Og i USA med Robbie Rogers. Modige mennesker, som gør et kæmpe arbejde for at bane vejen for andre. Deres mod skal hyldes! Og det skal de næste spillere i rækken også.
Hver gang.
Links:
Until it is safe, we won’t see any [out] male players – a conversation with Magdalena Erikson, Pernille Harder and Megan Rapinoe.
(find den på Youtube)
Derfor er der ingen mandlige homoseksuelle i dansk topfodbold – Det Kritiske Fodboldmagasin
https://www.jiosaavn.com/shows/Derfor-er-der-ingen-mandlige-homoseksuelle-i-dansk-topfodbold/5S3tgh1y6bI_
Fodboldverdenen prøver ofte at begrænse spillerne fra at tage i byen og udforske nattelivet for meget. Men når det kommer til kulturforandringer og skabe trygge miljøer, så er det utrolig meget inspiration at hente netop her.
København Frie Promotere har udgivet et manifest for hvordan der skabes ‘safe spaces’. Vestia vil gøre sit ypperste for at efterleve de samme principper.
I podcast-udsendelsen ‘Derfor er der ingen mandlige homoseksuelle i dansk topfodbold’ lavet af ‘Det kritiske fodboldmagasin’ bliver en anfører i en divisionsklub citeret for – i bedste formodede mening – at han blot ville trække på skuldrene, hvis en holdkammerat sprang ud. En anden udtaler, at for ham, ville det svare til en holdkammerat havde været en tur til frisøren. Underforstået – hvorfor skal det have så stor betydning hvad en lille minoritet føler?
Som forperson fra Pride, Lars Henriksen, efterfølgende pointerer i programmet, så er det en meget normal reaktion for personer, som tilhører det store fællesskab, som aldrig har tillagt dette emne stor betydning. I dette tilfælde fordi man er heteroseksuel, og derfor ikke ved hvor voldsomt det kan være at springe ud – særligt i miljøer hvor man formoder at afvige fra flertallet.
Det er tilfældet i en meget stereotyp macho-fodboldverden, som først nu for alvor skal til at ændre sig.
VI kan med mod, hjerte og koncentration hjælpe nuværende og kommende holdkammerater med at føle sig velkommen. Viktor Fischer gjorde det efter homofobiske tilråb fra modstander-fans. Kasper Hjulmand gjorde det til EM2020. Begge har modtaget ‘Årets Laks’ i henholdsvis 2019 og 2021 fra LGBT+ Danmark, som eksempler på den gode heteroseksuelle allierede.
Det er en flot anerkendelse af dem begge og deres handling. Og en direkte erkendelse af hvor stor en indflydelse og magt fodbold har, på godt og ondt, som spejl for samfundet.
Derfor; Hyld modet hvis der er en spiller der står frem! Fejr det som holdkammerater gør i den norske fiktionsserie “Hjemmebane”. Det er den første, vigtige modtagelse som alle lige så godt kan begynde at visualisere! Stil dig op og sig fra for diskriminerende sprog – SÆRLIGT når det ikke er rettet od dig selv. Vis det mod. Du står på en mere sikker grund end andre.
På den måde skal minoritets-fodboldspillere (race, køn, seksualitet) bruge meget mindre energi på skam og frygt for at blive ekskluderet fra et fællesskab, som man ikke ønsker at miste.
Links:
https://www.altinget.dk/navnenyt/kasper-hjulmand-modtager-lgbt-danmarks-pris-aarets-laks-for-sin-indsats-for-lige-rettigheder
https://www.weekendavisen.dk/2021-27/ideer/da-stadion-blev-stille
https://www.dr.dk/sporten/fodbold/superliga/viktor-fischer-kald-mig-idiot-men-kald-mig-ikke-homo#!/
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/michael-jakobsen-hylder-homoseksuel-holdkammerat
Københavns Frie Promotere – Safer Space Manifesto
https://usercontent.one/wp/www.k-f-p.dk/wp-content/uploads/2022/05/KFP_Safer_Space_Manifest.pdf
Sproget vi taler kan være flere. Men ét fællestræk i sproget på Bavnehøj Idrætsanlæg og på holdene skal være, at det er anerkendende, positivt og modigt.
ALLE skal udvise mod til at stoppe den dårlige tone. Vi anbefaler at dette gøres med varme, nysgerrighed og en tone der er konfliktnedtrappende. Stil åbne spørgsmål til personen der taler grimt. Og gør det med det samme, så vi ikke tavse lader det stå hen. Hvorfor siger vi det? Ofte er det følelserne der har taget overhånd og taget greb om den negative tale. Disse følelser køles bedst ned med varme. Og ved at gøre det konsekvent og hurtigt, så kommer vi tættere på at ændre adfærden.
Hvad er den dårlige tone? Det kan tage form som racistisk, homofobisk, sexistisk og transfobisk diskrimination. Det kan også være uacceptabel kritik af børn og unge mennesker. Det er hetz mod enkeltindivider eller grupper.
Det er særlig vigtig, at der bliver sagt fra, når sproget ikke er rettet mod en selv. Det er et stærkt signal om sammenhold du sender til alle på anlægget og i omklædningsrummet. Du er dermed en fantastisk allieret for disse principper og for dem der bliver ramt af sproget. For det rammer – og det afskrækker. Bryd tavsheden.
Det er bl.a. dét, som vores undervisning med Sabaah og Nørrebro United skal handle om.
Hvis det ikke virker, så bed personen om at forlade Bavnehøj. Hvis du føler dig utryg ved at gøre det, så find support sammen med nogle andre og stå sammen om beskeden. Eller du kan selvfølgelig tage fat i en person med Vestia-trøje på.
Vi har et fælles ansvar som klub, som spillere, trænere og forældre for at skabe et trygt fodboldmiljø. Derfor indfører vi en Holdprotokol for den kommende sæson, som alle hold skal udfylde, opretholde og uploade til Vestias hjemmeside.
En holdprotokol forpligter, med holdets egne ord, hvordan vi behandler hinanden og andre. Den dikteres ikke ovenfra fra klubben, men skabes selv af en årgang – der dermed også får snakket og reflekteret over hvem de ønsker at være over for andre, og hvor deres grænser går til.
Vestia har derudover et særligt ansvar for, at Bavnehøj er et dejligt sted at være. Vi har brug for ALLE til at udvise mod, også når vi rammes af frygt.
Vi har et fælles ansvar for at Bavnehøj er et trygt sted for alle. Det er den vigtigste opgave vi har. Pas på hinanden. Stå op for hinanden.
Fordi symboler er vigtige og minder os om hvad der skal arbejdes på og kæmpes for.
Men symboler gør det på ingen måde alene. Symboler aktiverer hjernen og kan føre til refleksioner og handlinger. Det er HER det virkelige arbejde først begynder.
Der er meget ophedet debat i medierne relateret til regnbuen.
“Hvorfor skal der indføres særbehandling? Kan vi ikke bare komme videre? Jeg er flintrende ligeglad med hvem du er tiltrukket af”
Mange tænker sådan. På den måde bliver der desværre skabt en modstand imod at arbejde med det som emnet i virkeligheden drejer sig om: At der skal være plads til forskelligheder, og i vores kontekst, til alle der vil spille fodbold. At der er intet i forhold til race eller seksualitet der taler imod at blive en fantastisk fodboldspiller. Her har omgivelserne en vigtig rolle.
Et regnbue-anførerbind UDEN, at der arbejdes med sprog, normer og fordomme kan faktisk gøre mere skade end gavn. Det kan nemt fremstå som en “falsk allieret” og det er der ikke brug for.
Derfor bør det aldrig være et krav at spille med regnbue-anførerbind. Det skal komme som et ønske indefra på holdene for noget man virkelig mener, har lyst til at arbejde med, og støtter op om. Det skal symbolisere, at vi er et hold der vil hylde hvis en medspiller står frem. Det skal symbolisere, at vi som hold bakker op og står sammen hvis vi møder homofobi eller racisme. Som en enhed.
Kun på den måde får symbolet sin rette betydning.
Vi kan også vende den om: Vis os alle, at I er et inkluderende hold. Vis os, at her behandler I alle lige – og at I har arbejdet med det arvegods I kommer med, at I har arbejdet med fordomme og vil fortsætte med at gøre det.
Så er der ingen grund til at ‘regnbueflage’ længere. Der går nok lidt tid. Vi skal selv først til at starte med dette arbejde.
Links:
https://guidetoallyship.com
Hvad betyder flaget der hænger på Bavnehøj Idrætsanlæg? Og hvorfor netop det flag?
De lyserøde, lyseblå og hvide farver repræsenterer transkønnede, og de brune og sorte repræsenterer marginaliserede farvede mennesker. Den sorte farve der omkranser de øvrige, har yderligere en betydning, da den også repræsenterer de stigmaer der omgiver dem.
Rød (liv), orange (helbredelse), gul (sol), grøn (natur), blå (kunst) og violet (ånd).
Transflaget og de marginaliserede miljøers striber er tilføjet i venstre side af flaget, og har fået en pileform. Pilen peger mod højre, for at vise en fremadrettet progressiv bevægelse. Den venstre side er valgt for at vise, at der stadig er fremskridt at gøre.
Vestia har en skøn, mangfoldig medlemsgruppe som spænder i aldersgruppen fra 3-75 år. Vi har spillere i mange farver og former. Vi har spillere med vidt forskellige internationale baggrunde, uddannelser, økonomiske levevilkår. Vi har en stigende gruppe unge medlemmer der udforsker deres kønsidentitet. Spillere som gang på gang oplever at blive ‘fejlkønnet’. “Er det ikke en dreng?” “Er det ikke en pige?”. Hvorfor er det vigtigt?
Tal fra DBU siger, at knap hver tredje af indvandrere eller efterkommere hører jævnligt eller ofte diskriminerende sprogbrug, som handler om etnicitet.
18 procent af indvandrere og efterkommere føler sig jævnligt eller ofte krænket, mens det er fem procent af de etniske danskere, der giver udtryk for det samme.
Ny undersøgelse fra Kulturministeriet og Analyse og Tal viser, at hver femte LGBTI+ person i idrætten ikke føler sig inkluderet i det sociale fællesskab, og mere end hver fjerde af respondenterne har oplevet nedsættende ord og fordomme rettet imod dem selv.
Fodbold er mange vidunderlige ting, men fodbold er desværre også præget af transfobi, misogyni, homofobi og racisme. Det vil vi ikke acceptere på Bavnehøj.
Links:
Diversiteten i Dansk Fodbold
https://www.dbu.dk/media/14900/dbu_diversiteten-i-dansk-fodbold.pdf
Udfordringer og Barrierer blandt LGBTI+ personer i Idrætsforeninger
https://kum.dk/fileadmin/_kum/1_Nyheder_og_presse/2020/Rapport_-_Udfordringer_og_barrierer_blandt_LGBTI__2020.pdf
Racisme – en kort begrebsafklaring fra Mino
https://mino.dk/wp-content/uploads/2020/09/Racisme-En-kort-begrebsafklaring.pdf
Me and White Supremacy
https://www.meandwhitesupremacybook.com/young-readers-edition
Ifølge data fra DBU (2020) som benyttes af #GameChanger er der estimeret 9% af herrespillere der er homo- eller biseksuelle. Et tal der tilsvarende stiger til 17% hos kvinderne.
Til kvindernes VM i 2019 var der 38 spillere, og 2 trænere, som var åbent erklærede enten homo- eller biseksuelle. Tre aktive herrespillere har globalt stået frem. Folk opdager deres seksualitet på forskellige tidspunkter. Det kan være før, under eller efter puberteten.
Den danske fodboldspiller Pernille Harder har fortalt, at hun først opdagede at hun også var til piger, da hun forelskede sig i sin nuværende kæreste Magdalena Erikson. De to er holdkammerater i Chelsea FC, og har netop genvundet det engelske mesterskab.
Til dato er der ingen elitespiller der har været åben omkring homo- eller biseksualitet i dansk herrefodbold (men der går ikke lang tid). Og så skal fodboldmiljøet være forberedt og klar på en varm og tryg modtagelse.
For nylig viste en Gallup-måling, at 21 procent fra generation Z – født mellem 1997 og 2013 – identificerer sig som LGBT+. Blandt millennials gjaldt det for 10,5 procent, mens det for generation X gjaldt for 4 procent. Altså godt hver femte unge der ikke passer i den heteroseksuelle norm.
At tilhøre en kønsmæssig eller seksuel minoritet er ikke ensbetydende med, at man har det svært, hader sig selv, føler sig ensom eller bliver drillet. Der er en risiko for alle de ting, som man som træner og holdkammerat skal være opmærksom på.
Det handler ikke om at vi skal lede med lys og lygte efter seksuelle minoriteter i vores klub. Vi ønsker ikke at presse nogen til at stå frem. Det er en helt og aldeles personlig beslutning. Vi er her, men det er fuldstændig op til dem selv om de ønsker at holde det privat.
Derimod vil vi holde lys og lygte op mod sprog eller adfærd, som ikke efterlader plads til andre én selv. Vi ønsker at skabe trygge fællesskaber, hvor man kan være den man ønsker at være uden at føle sig klemt og fanget mellem identiteter.
Det sidste skaber dårlige forudsætninger for at finde frem til det menneske, som du ønsker at være.
Links:
https://news.gallup.com/poll/389792/lgbt-identification-ticks-up.aspx
https://www.blivgamechanger.dk
Vestia markerer en strategi og stillingtagen, som vi håber bliver taget godt imod.
Vi tror den vil komme fodbold til gavn.
Tilbage i Oktober 2021 skrev Frederik (udviklingstræner) på Vestias facebook-side om sin personlige historie om både at være del og fodbold- og regnbuefamilien. En lang række samtaler med interne og eksterne kræfter munder nu ud i en strategi, for hvordan Vestia vil gå fremad.
Hvis det kan være inspiration til andre klubber til, så bliver vi glade. Det er en vigtig start og med tiden vil den kun blive bedre og stærkere i samarbejde med vores medlemmer og partnere uden for vores fodboldklub.
Kultur forandringen skal ske på samme tid på flere niveauer.
Det er måden vi taler, leder og er sammen på der skal opdateres.
Det er forpligtende aftaler med trænere, ansatte og samarbejdspartnere om fremme den kultur vi tror på. Det er undervisning, hold-protokoller og refleksion som skal markere hvem vi er som hold og klub.
Vi vil gøre vores til at fodbold og vores klub er et trygt og sikkert sted at være sig selv i.
Links:
https://www.facebook.com/157171284464611/posts/1948979198617135/?d=n