Kære deltagere i Sommerbold 2022

Så nærmer vi os kick off på årets Vestia fodboldskole og vi glæder os til at se jer alle!
Her er et par vigtige praktiske informationer, som vi vil bede jer læse igennem.

Tid og sted
Sommerbold 2022 foregår fra mandag den 04. juli til og med fredag den 8. juli på vores baner ved Bavnehøj Idrætsanlæg, Enghavevej 90, 2450 Kbh. SV

Mødetid
Fodboldskolens aktiviteter kører fra 09.00 til 14.00
Man kan godt møde op fra kl. 08.30, hvis der er forældre, der er nødt til at være på arbejde inden 09.00. Der vil være BK Vestia ledere på området fra 08.30 til 14.30.

Program
Dagene vil bestå af tre moduler, der i store træk falder sådan:

Modul 1: Fra 09.00 – 11.00
Vi træner fodbold sammen med dem, som vi kender i forvejen. Formål: Teknisk fodboldtræning

Modul 2: Fra 11.00 – 13.00
Frokost og ”Vestia+” aktivitet*. Vi udforsker andre sider af fællesskab og fysisk aktivitet. Formål: Life skills

Modul 3: Fra 13.00 – 14.00
Vi blander hold på tværs af alder og køn og spiller turnering. Formål: At få nye venner.

*Særligt om modul 2

I Vestia tror vi på, at det er vigtigt, at man i fodbold ikke kun lærer driblinger og indersider. Vi vil også gerne stimulere til nysgerrighed overfor andre kompetencer, der kan understøtte ens evner på banen og i samarbejdet med andre.

I Sommerbold 2022 har vi derfor – udover fodboldlæring – indlagt en ekstra ”Vestia+” aktivitet hver dag, der både taler til kroppen og det mentale – og som understøtter glæden ved at være aktive i fællesskab.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Stunttræning Trommeworkshop Yoga Capoeira Samba (dans)

Der er professionelle undervisere til alle aktiviteter. Vi opdaterer her på hjemmesiden med mere info om de enkelte aktiviteter forud for hver dag.

Forplejning
Vi sørger for et sundt, økologisk og gratis frokostmåltid hver dag. Maden leveres af PlanteSlagternes foodtruck. Her vil der blive lavet friskt og varieret plantebaseret frokost for vores aktive deltagere.

Vi har med maden taget et aktivt bæredygtigt valg. Hvis nogen har lyst til eller brug for en anden slags mad, tager man bare en madpakke med. Vurderer gerne om dit barn har behov for en ekstra snack eller to hen over dagen :-).

https://planteslagterne.dk/produkter-menu/

Deltagerne får

  • En Adidas Sommerbold fodboldtrøje
  • En Select fodbold (vi træner med dem i ugens løb og man kan tage en med hjem fredag)
  • En drikkedunk

Medbring

  • Madpakke eller hapsere til at supplere fodboldskole-maden hen over dagen
  • Fodboldstøvler, benskinner og træningstøj der passer til vejret
  • Solcreme

NB! Onsdag: Medbring yoga-måtte eller liggeunderlag

Til forældrene
Fotos og film
Vi vil gerne kunne tage fotos, som vi kan bruge i omtale af BK Vestia internt og eksternt – og evt. laver vi små film om fodboldskolen til vores sociale medier. Hvis jeres barn IKKE må medvirke, så send mail om dette til formand@vestia.dk – så tager vi hensyn.

Flere frivillige
Vi kan sagtens bruge nogle flere frivillige til at hjælpe med praktiske ting, så hvis du har tid, må du gerne deltage som ressource ved fodboldskolen. Der er også opgaver, som ikke kræver fodboldtræner-færdigheder, men bare praktisk sans og lyst til at bidrage… J.

Skriv til lars@vestia.dk, hvis du har lyst til at være med.

Kontakt
Hvis du har brug for at komme i kontakt med os undervejs, kan du ringe til fodboldskole-koordinator Lars Chr. Berg på mobil 26 21 43 08 eller formand Bo Kousgaard på mobil 23 23 86 24

Vel mødt fra på mandag til en uge med bold, læring, hygge og ikke mindst nye venskaber!

Bedste hilsen
BK Vestia