Brug af VEO-kamera




Hvad er VEO?
VEO er et kamera med kunstig intelligens der kan optage fodboldkampe. Kameraet optager hele banen, men ‘producerer’ kampen næsten som i tv ved at tracke området omkring bolden.
På VEO-platformen laves der efterfølgende kampanalyser og højdepunkter fra kampene, som kan bruges af trænere til taktiske forbedringer eller deling af videoklip med både spillere og fans.
Hvem kan bruge VEO-udstyret?
Alle trænere og holdledere kan benytte vores fælles VEO-kamera til at optage Vestia spille fodbold.
Betingelsen for at bruge VEO-kameraet er deltagelse i en kort oplæring, og at kameraet er tilgængeligt på det ønskede tidspunkt.
Hvordan kommer du i gang med VEO?
Kontakt BK Vestias administration på mail info@vestia.dk
Du får en kort oplæring i opsætning og optagelse, første gang du benytter VEO-kameraet.
Hvornår kan du bruge VEO?
Vi prioriterer, at VEO-kameraet er tilgængeligt for flest mulige hold. Derfor kan VEO-kameraet indtil videre kun bruges, når BK Vestia spiller på hjemmebane.
Der er mange, der har udvist interesse for at bruge VEO-udstyret. Og kameraet har indbyggede batterier, der skal oplades efter 2-3 kampe, så derfor kan vi ikke altid garantere, at det er tilgængeligt.
Book i god tid.
Hvordan booker du udstyret?
Send en forespørgsel til vores VEO-team på info@vestia.dk
Her oplyser du:
- Navn på hold/årgang
- Ansvarlig leder
- Tidspunkt for optagelsen
- Kampoplysninger – gerne kampnummer fra Kampklar + format (11v11, 8v8 el. 5v5)
Er der regler for god opførsel?
DBU har lavet nogle retningslinjer der gælder i forbindelse med optagelse af fodboldkampe.