Vi er netop kommet hjem fra prisoverrækkelse for Football v Homophobia i Manchester. Her var BK Vestia nomineret til den internationale pris for vores initiativer og arbejde for at bekæmpe homofobi og diskrimination i fodbold.

Her blev der bl.a. uddelt priser i følgende kategorier:

  • Den bedste fangruppe
  • Den bedste græsrodsbevægelse
  • Mediepris til de journalister der har gjort en særlig indsats for dagsordenen
  • Professionelle klub
  • Amatør klub
  • Hero

Vinderen i vores kategori blev flot og fortjent ‘Sportif Lezbon’, den første LGBT+ klub i Tyrkiet. Husk på at PRIDE events bliver lukket ned og angrebet i Tyrkiet.

Vi blev nummer 2 og tredjepladsen gik til ‘League of Tolerance’ i Ukraine. Meget flot selskab at være en del af og alle er vindere!

Hele award showet satte fokus på alle de aktører og forskellige vinkler, som homofobi skal angribes fra. Unge Jake Daniels, fodboldspiller, blev hyldet for hans store mod ved at stå frem tidligere på året, og med Jakub Janktos besked her i det nye år er der altså en bevægelse i gang, som ikke vil stoppe. Det er kæmpestort.

Måske vi om fem år vil finde det naturligt og normalt at stå frem – men sådan er det ikke nu i den brede fodboldverden. Endnu. Det kommer. Og ingen længe kommer der sikkert en mandlig spiller fra Danmark. Når det sker skal vi alle være klar til at hylde og fejre det! Vi fortsætter arbejdet med forstærket energi.