Åben fodboldtræning på Bavnehøj Skole
Nu er det muligt for de 10-13 årige piger og drenge, at deltage gratis i fodboldtræning på Bavnehøj Skole.
Hver tirsdag kl. 16:30-17:30 er det muligt at møde op og deltage i træningen.
Kom omklædt og med fodboldsko/støvler. Og hvis du vil være opdateret med fremtidige træninger så tilmeld dig i formularen.
Fodboldtilbuddet er for børn med forskellige niveauer og erfaringer. Vi har fokus på fællesskab og på at lære børnene, hvordan man er en god del af et fællesskab. Det sportslige og fodbolden bruges som et redskab til at styrke sociale relationer.
BK Vestia sætter det bedste hold
BK Vestias trænere er uddannet, og har typisk en DBU C1 og C2-licens. Det er klubbens uddannede træner, Nicolai Melgaard Jørgensen der står for træningerne.
For at skabe mere plads – og tid – for børn og voksne har Københavns Kommune anlagt Brobold-baner (kunstgræsbaner) rundt omkring i København. I København 2450 SV er der en Brobold-bane på Bavnehøj Skole.