BK Vestia søger nye trænere der kan hjælpe os med at løfte sociale indsatser.
Klubben vokser og vi ønsker at tiltrække unge trænerprofiler med pædagogisk talent. Du behøver ikke at have spillet fodbold på noget højt plan eller have trænererfaring.
Du skal være sød og motiverende at være sammen med. Alt andet kan sagtens tillæres. Hos Vestia handler det ikke kun om at ‘uddanne’ fodboldspillere.
Vi vil inspirere og motivere til dannelse af mennesker, der er rummelige, hjælpsomme, pålidelige og har gode samarbejdskompetencer.
Vi tilbyder
6-15 timer/ugen lønnet studiejob i dag- og aftentimerne. Hvis du bliver bidt af det, så kan vi tilbyde forskellige trænerkurser og masser af udfordringer. Trænergerningen er super kompleks og en fed lederuddannelse. Du blir glad i låget og løfter et stort samfundsansvar.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send din ansøgning til frederik@vestia.dk med overskriften ‘Studiejob’ og lidt tekst omkring dig selv. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn eller baggrund og vi ansætter løbende.